Dansk Statistik udgav i 2011, det gennemsnitlige tal for hvor stort salget af ren alkohol (100 %) pr. indbygger var. I alt blev der solgt 48 mio. liter ren alkohol, hvilket svarer til, at hver dansker gennemsnitlig købte 8,7 liter ren alkohol.
Kigger man på tabellen ovenfor, kan man se, at det primært er øl og vin (ca. 7 liter), der sælges mest af hos den gennemsnitlige dansker, hvorefter salget af spiritus er i mindre grad (ca. 1,5 liter), og alkoholsodavand ligger i bunden med ca. 0,2 liter.
Har du nogensinde tænkt på hvor mange genstande du indtager når du er i byen? Tænker jeg tilbage på den sidste bytur jeg havde, så fik jeg op omkring 15 genstande. Sundhedsstyrelsen fremlægger, at man højest må indtage 5 genstande på én gang - 7 genstande om ugen (hvis du er kvinde), og 14 genstande (hvis du er mand).
Ét er at du ødelægger din krop, ved at drikke alkohol i så voldsomme mængder - og endnu mere hvis du leger konge og dronning om natten 1-3 gange om ugen! Et andet er, at alkohol feder som bare pokker! 1 gram alkohol indeholder 7,17 kcal (30 kJ) - og det er ligemeget om det befinder sig i øl, vin, spiritus e.l.
Hvis vi tager udgangspunkt i øl, er der selvfølgelig forskel på om det er en lys øl, mørk øl og alkoholprocenten:
Hvilken slags øl (1 stk.) Kcal kJ Alkohol pr. g
Indtager man så f.eks. 15 øl, pilsner (4,4 % alkohol) over 10 timer, så har man indtaget 570 kcal. (2520 kJ). Og i det tidsrum har du helt sikkert også fået noget at spise! Hvis vi antager at du spiser en almindelig pizza fra den lokale, som ca. indeholder 1200 kcal, så har du indenfor 10 timer indtaget 1770 kcal. Du har selvfølgelig også spist noget mad i løbet af dagen, og bum, så er du lige pludselig oppe omkring 2500 kcal. Tag disse beregninger med en gran salt! Det er blot for at vise, hvor hurtigt det pludselig løber op, hvis man vælger at give den gas i byen.
Hvis du så tænker "Hvor meget skal der egentlig til, for at forbrænde sådan en bytur?" - ja så kan du godt regne med at dyrke 3 timers cardio træning - det kommer dog an på din vægt! Min vægt er 80 kg. og min højde er 178 cm. - derfor svarer det ca. til 3 timers cardio træning (dette kan udregnes på forskellige hjemmesider på nettet, f.eks. http://iform.dk/beregn-kalorieforbraending - men som sagt, tag det med et gran salt!)
... Vil du gerne blive fit, så drop dine ugentlige byture, og skær gevaldigt ned på alkoholen generelt! Du kan ikke blive fit, hvis du fylder din krop med kalorier, der ikke indeholder nogen form for næringstoffer. Tværtimod optager din krop alle de kulhydrater du får gennem alkoholen, samtidig med at du ødelægger kroppens naturlige saltbalance, hvilket er grunden til den store trang til junkfood, chips, cola og andre mad- og drikkevarer, der har et højt indhold af salt og fedtsyrer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar