Lifechanges

Lifechanges
Succes is the sum of small efforts, repeated day in and day out

fredag den 22. november 2013

Julens fristelser

Juletiden er snart over os, og det er en tid hvor det er let at falde i! Hjemmelavet konfekt, pebernødder, diverse julekager osv. osv. osv. JEG KUNNE BLIVE VED!

Men frygt ej - for du kan sagtens indtage noget der smager uartigt uden at være det! Så selvom du har ændret livsstil, kan du sagtens nyde julen i lige så stor stil som andre - du indtager bare ikke den samme mængder kalorier - og hvem er så vinderen? DIG!

Når jeg skal lave nogle sunde alternativer til diverse snacks, brød og generelt mad, finder jeg blandt andet min inspiration på hjemmesiden:



www.proteinopskrifter.dk

Morten Svane, som er manden bag denne geniale hjemmeside, genskaber alt det usunde som du kan købe i supermarkederne, bare på en sund måde!
Så selvom du føler at du synder, så gør du det faktisk ikke! ..men du skal selvfølgelig ikke spise hele portionen på en gang! Det skal dog siges, at Morten anvender proteinpulver i alle hans opskrifter, så er du ikke tilhænger af proteinpulver, så er hjemmesiden nok ikke noget for dig - men den er god som low-carb inspiration!

To opskrifter som jeg selv er blevet helt vild i varmen med, at hans "sunde romkugler med højt proteinindhold" og hans svar på "Snøfler" (og ja, det er Karan Volfs snøfler jeg taler om).

Så hvis du også tænker, "I have to try this awesomeness", så får du opskrifterne på de to ting her på bloggen (LUCKY YOU!)


Sunde romkugler med højt proteinindhold

Indgredienser:

40 g kokosmel, Superfruit
5 g kakaopulver, ægte
20 g sukrin
40 g impact whey protein, Chocolate caramel
35 g skummetmælk
10 g rom aroma, Dr. Oetker
5 g kokosmel
35 g mandelmel
25 g banan
35 g havregryn, finvalsede


Fremgangsmåde:
  1. Mos banan i en skål og kom proteinpulver, kakaopulver, affedtet kokosmel, sukrin og havregryn i.
  2. Hæld herefter mælk og romessens udover de tørre ingredienser.
  3. Ælt de tørre ingredienser sammen med væsken – det skal æltes godt igennem indtil det bliver til en sammenhængende masse.
  4. Når en fast masse er opnået, brækkes stykker af og formes til kugler. Størrelsen er et spørgsmål om præference. Jeg har lavet denne opskrift 4 gange indtil videre og har fået 10-12 kugler ud af det hver gang.
  5. Fugt hænderne i lidt vand og kom det på romkuglerne, så de klistrer lidt og rul dem herefter i kokosflager.
  6. Kom dem eventuelt i fryseren i 5-10 minutter, men det er ikke nødvendigt.



Low carb snøfler

Ingredienser:

30 g kokosmel
50 g proteinpulver med chokoladesmag
20 g mandelmel (eller blendede mandler)
10 g sukrin30 g quinoaflager (eller havregryn)50 g light kokosmælk (eller alm. mælk)25 g økologiske tranebær (kan udelades eller erstattes af rosiner)25 g mørk chokolade (80 % eller derover)10 g ren kakaopulver1,5 tsk romessens

Fremgangsmåde:
  1. Bland proteinpulver (jeg brugte chokolade herfra), quinoaflager (kan købes i helsebutikker), mandelmel, sukrin og kokosmel i en skål
  2. Kom herefter kokosmælk og romessens i. Forsøg at få essensen til at dække så meget af “dejen” som muligt. Hold igen med væsken – det kan godt ligne dejen slet ikke kan hænge sammen, men det skal blot æltes lidt rundt, så begynder det at hænge sammen. 50 ml passede perfekt til min portion.
  3. Kom tranebærrene i. De kan udelades, men jeg synes de bidrog rigtig godt til smagen. Mit bud er at rosiner og vil gøre sig fremragende i opskriften. Ælt dejen og form den til en stor kugle
  4. Form herefter 5 proteinbarer (eller mindre eller flere – det er et spørgsmål om hvor store I foretrækker dem) på et stykke bagepapir
  5. Smelt chokoladen i en glasskål – hæld det udover proteinbarerne eller gør som jeg gjorde; dyp barerne i det (sørg for at få siderne og enderne med.
  6. Kom proteinbarerne i fryseren i 20-25 minutter – og så er de klar til at blive spist. De kan opbevares i køleskabet efterfølgende.


Her var et bevis på, at du ikke behøver at gå ned med juledepression over, at du ikke kan få nogle snacks eller mærke at det er jul, for det kan du sagtens - du gør det bare i en meget sundere udgave! Vær ikke bange for at eksperimentere lidt selv. Det er også med til at gøre livsstilen sjov og spændende. Og nu hvor julen nærmer sig med hastige skridt, så ved jeg at Morten udgiver en jule e-bog, hvor han kommer med inspirerende opskrifter på blandt andet pebernødder, konfekt, diverse julekager, brød osv. 
For mig personligt går det ud på, at få det der smager så fantastisk og uartigt, til at smage lige så fantastisk uden at være uartigt - på den måde kan jeg spise f.eks. en romkugle eller to til aftenkaffen uden at få dårlig samvittighed! 

Men lov mig nu at se bort fra din livsstil juleaften! Det er i hvert fald noget jeg har givet mig selv lov til at gøre. For ligemeget hvor meget jeg elsker at leve sundt, træne og se min krop udvikle sig til at blive et muskelbundt, så vil jeg også have lov til at mærke at det er jul for alvor! Så hvis du skal have and, gås, flæskesteg eller andet lækkert kød, så hold dig ikke tilbage (det er trods alt stadig protein)! Fyld op med hvide kartofler, brunede kartofler, brun sovs, rødkål, waldorfsalat, æbler med gele, franske kartoffelchips og hvad ved jeg. Og ikke nok med det, så nyd den risalamande med kirsebærsovs, og spis nu det konfekt som din mor har lavet! Bare fordi du synder den ene aften, så ødelægger det ikke dit kaloriebudget, hvis du bare holder det til den ene dag/aften. Hvis du alligevel føler en lille synd, så løb en skøn morgentur juleaftensmorgen og dagen efter. Så er dagen i hvert fald sat godt i gang. 


Men til alle mine læsere; så ønsker jeg jer en rigtig glæde og sund jul. I løbet af december lægger jeg flere juleoplæg op omkring mad, eksperimenter med konfekt og bagværk og hvad der ellers lige falder mig ind. 


En lille teaser til et "december-indlæg": der bliver udgivet en ny opskrift på et frisk og sprød "pust" til julemiddagen, som er et godt afbræk fra julemadens ellers så fede mad - vores familie har gjort det til en tradition, at have den med som et frisk tilbehør. 



GLÆDELIG SUND JUL! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar