Lifechanges

Lifechanges
Succes is the sum of small efforts, repeated day in and day out

lørdag den 28. december 2013

Story of 2013

Året går snart på hæld, og det hele bliver pludselig meget nostalgisk!

2013 har været et år som jeg altid vil tænke tilbage på - dette år fandt jeg en ny person:

MIG!

Hvorfor startede jeg? 
.. I mange år har jeg ikke været tilfreds med mig selv, mit indre og mit ydre. Jeg havde store kampe der foregik inde i mig selv "du er for tyk", "du er klam", "jeg kan godt forstå at du er single" - og andre destruktive ting. I min barndom var jeg vant til at få sådanne ting af vide, og jeg har derfor altid haft svært ved at tro på mig selv, men jeg har aldrig haft svært ved at se ned på mig selv. Min værste fjende endte med at blive mig selv. 
Ud af til er folk for det meste blevet mødt af en glad og positiv person, der virkede stærk - men når jeg kom hjem, kunne jeg tit sidde med hovedet dybt begravet i mine hænder, fordi jeg havde ondt af mig selv. Jeg kunne ikke finde styrken til at holde ved. Jeg havde flere gange prøvet at tabe mig, men jeg havde ikke styrken til at fortsætte - der skulle ingenting til at vælte min verden. 
Jeg har altid været en aktiv person, men med druk, rygning og dårlige spisevaner, blev jeg ved med at "gaine pounds". 
I 2012 startede jeg på idrætsuddannelsen - og man skulle tro at kiloene så fløj af. Desværre brugte jeg rigtig meget tid på at rende i byen med mine medstuderende, og det er ikke ligefrem sundt. Jeg var meget skadet pga. håndbold, og jeg stoppede derfor i vinteren 2013. Derfra begyndte min krop at ændre sig meget, og før jeg vidste af det vejede jeg 85 kg. I månederne februar til maj var jeg meget hård ved mig selv, og det gik ud over mit humør og mine omgivelser, og en dag fik jeg af vide af en medstuderende, at folk havde snakket meget om at jeg havde taget på og blevet slasket, hvilket fik mit bæger til at flyde over. Jeg tænkte derfor "JEG SKAL FANDME VISE DEM!" - det er svært at forklare hvad der skete med mig, men jeg havde pludselig en kampånd som aldrig før. 

Hallo new me:
.. Som jeg tidligere har skrevet på bloggen, har jeg opnået utrolig meget siden slutningen af juni måned. Jeg fandt den nye mig. Fandt en ny levevej og en ny livsstil. Men tro ikke at det bare har været nemt - cause' it hasn't! Jeg har kæmpet min røv ud af bukserne få at have opnået de resultater, som jeg har den dag i dag. Men jeg har ikke været ene om det. Jeg oprettede denne blog, så folk kunne følge mig og min udvikling - det var også med til at holde mig oppe. Derudover har min familie og venner været utrolig meget støtte. De har været der hele vejen, og det er de stadig! 

A new year:
.. Jeg satte et mål om at jeg skulle have den bedste fysiske form nogensinde i mit liv, i det nye år: 2014. At kunne sige at jeg opnåede det mål for lang tid siden, er det fedeste. Konditionsmæssigt har jeg aldrig været i så god en form, og styrkemæssigt har jeg aldrig været så stærk før. Men hvad skal jeg i 2014? Jeg vil fortsætte min forandring. Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, så vil jeg gerne løbe 10 km til Unirun på 55 min. eller der under til sommer. Derudover har jeg lovet, at jeg skal deltage i et styrkestævne i vores styrkeklub til sommer, og når jeg lover noget, så holder jeg det. 
Så dette forår skal bruges til at forbedre mig endnu mere, og vise mig selv, at jeg er i stand til at presse mig selv til det yderste. 

"If it doesn't challenge you, it doesn't change you!" 


onsdag den 25. december 2013

Fra lavt til højt

Først og fremmest vil jeg ønske alle jer læsere en rigtig glædelig jul! Jeg håber at I havde en fantastisk aften med en masse god mad, dans, gaver og familiehygge.... men nu er det tilbage til hverdagen:

Den sunde livsstil!

... Min dag har stået på masser af træning - kun fordi jeg kan. Og nåååe ja, så skulle jeg da også lige afprøve det vildeste træningslir, som jeg fik i julegave! 

Først og fremmest fik jeg nogle super lækre Niké termoløbetights af verdens bedste ven (I LOVE THEM!), og så fik jeg nok den største julegave-overraskelse af mine søskende, deres vedhæng og mine to niecer: 

EN POLAR H7 PULSMÅLER! 
(.. og jeg havde "kun" ønsket mig H6, fordi jeg synes den anden var for dyr) 

Ligesom et lille barn, der glæder sig til dagen efter, hvor man bare skal afprøve ALT sit legetøj (og gerne på én gang), så skulle jeg da også lige afprøve min nye pulsmåler, der går direkte til min iPhone og MacBook! Den kan: måle pulsen, præcis kalorietab, fedt % tab, fitness %, duration osv. osv. osv. jeg kunne blive ved! Men hold kæft hvor var det fedt - og det gav da bare mig endnu mere lyst til at give den gas. 

Så først ramte jeg styrkecenteret i en time og et kvarter, hvor der blev fyret op for musikken, og knoklet så sveden stod af mig (og ja, det nye pulsbånd kan også beregne på styrketræning - det for vildt!!!) 
Da jeg så kom hjem, fik jeg et lækkert proteinrigt måltid bestående af hytteost, kylling, agurk, tomat og honningmelon - og bum, så var der lige energi til en lækker løbetur, hvor termotightsene skulle stå sin prøve i det kolde og mørke vintervejr. 

Efterfølgende synes jeg, at det kunne være sjovt at udregne, hvor meget mit kondital egentlig har rykket sig siden jeg begyndte min livsstilsændring: 

Den 23. maj 2013
Km: 4.38 
Duration: 27:55
Pace per km: 06:23
Calories: 377
(vægt dengang: 84 kg)

Kondital = 30,40
Iltoptagelse: 2,55 l/min


Den 25. december 2013
km: 3.40 
Duration: 17:57 min
Pace per km: 5:17 
Calories: 233 
(vægt nu: 77-78 kg) 

Kondital = 42,4
Iltoptagelse 3,31 l/min


... Det skal dog siges, at jeg har haft en god lang periode uden nogen form for løb, pga. skade, så hvis vi skal se på da jeg satte rekord:

Den 27. oktober 2013
km: 5.42
Duration: 26:19 min
Pace per km: 04:52
Calories: 422
(vægt dengang: 78 kg)

Kondital = 46,2
Iltoptagelse = 3,6 l/min


Ser man i forhold til min forandring fra den 23. maj til i dag den 25. december, så har jeg forbedret mit kondital med 12 i alt! 

Dvs. jeg har rykket mig 3 kolonner i følge tabellen nedenfor ... say what!? 
Jeg har aldrig nogensinde i hele mit liv været i så god form som jeg er nu. Måske er jeg ikke verdensmester, men når jeg altid har været vant til at ligge i den kolonne der hedder "lavt", så er det en KÆMPE sejr pludselig at ligge i kolonnen "højt" og "meget højt". 



Hvordan er jeg nået hertil? 
.. Da jeg startede, kunne jeg knap nok løbe 2 km før at jeg var helt færdig! Hvis jeg løb langt, så havde jeg flere pauser indkorporeret, men jeg fortsatte - jeg vidste at det nok skulle blive bedre. Uden druk, rygning og med den rette kost, begyndte mine tal faktisk hurtigt at forandre sig. Og så kom der blod på tanden..
Jeg vekslede mellem at løbe de "lange ture"; 5-6 km, hvor der blev færre og færre pauser, og så løbe korte, men mere intense ture, hvor jeg pressede kroppen lidt mere end normalt. Og JA, jeg følte at lungerne var ved at hoppe ud af halsen på mig, men f*** det var den fedeste følelse når jeg var færdig! 

Hvis du vil rykke dig, må du sgu skubbe hårdere end normalen!

Da jeg var begyndt at vænne mig til at løbe længere med højere intensitet, begyndte jeg at lave intervaltræninger. De var med til at presse min krop endnu mere, og det resulterede i, at min pace per km pludselig blev lavere og lavere, og jeg kunne mærke, at jeg der skulle mere til, for at køre mig død. Løb var nu ikke en sur pligt der bare skulle overstås - jeg begyndte faktisk at elske at presse mig selv og min krop, forbedre mine tal. Konkurrencegenet ligger stadig dybt i mig efter at have spillet håndbold siden jeg var helt lille, men i stedet for at konkurrere mod andre, konkurrerer jeg nu mod mig selv. Jeg vil vise mig selv, at jeg er i stand til at forbedre mig hele tiden og skabe nye resultater.

Tingene sker ikke på kort tid, men med tålmodighed, så skal jeg nok nå de mål jeg sætter mig. Mit næste løbemål er at løbe en 10 km på under en time (gerne omkring 55 min), næste gang der afholdes uni-run i Aalborg. 

Mit råd til dig er: fortsæt selvom du synes, at der er lang vej. Tag ét skridt af gangen, og nyd hver optur, og bliv stærkere hvis du oplever en nedtur! 
.. Nej det har ikke været nemt, og der har været tidspunkter hvor jeg har haft lyst til at give op - men jeg har kæmpet så meget for det jeg har opnået indtil nu, og jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, hvis jeg bare smed det hele på gulvet. 

"Every story has an end but in life every ending is just a new beginning"


torsdag den 12. december 2013

Hindbær figenbidder

... Nu det jul igen, og nu det jul igen, og julen varer lige til påske!

ARH! Lige knap - men jeg nyder virkelig de 27 dage hvor det er jul i mit nye liv. 

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, så skal der stadig være plads til at nyde, at det er jul - men det kan godt gøres på den sunde måde. 
Jeg har derfor udarbejdet disse utrolig lækre figenbidder, som er et godt alternativ til julens ellers mange konfekt-fritelser! 


Figenbidder

Ingredienser: 
100 gram tørrede figner
100 gram dadler 
40 gram havregryn
30 gram mandler
30 gram strawberry cream proteinpulver (kan godt undlades) 
30 gram hindbær (brugte frosne der var tøet op) 
Vand
Kokosmel

Fremgangsmåde:
1. Blend alle ingredienserne sammen, og tilføj en smule vand. Vær dog opmærksom på, at massen ikke må være for våd! 
2. Smør massen ud i husholdningsfilm, og lav en firkant så massen ca. er 1 cm i højden.
3. Luk massen helt sammen til med filmen, og læg det i fryseren (mellem 1 time og op til et døgn) 
4. Smelt mørk chokolade (enten i mikroovnen eller i vandbad) - jeg brugte 85 % mørk chokolade, men vil ikke anbefalde den høje procent, da det hurtigt kan blive meget bittert. Men brugt gerne en mellem 70-75 % chokolade! 
5. Når massen er rimelig stiv, skæres bidderne ud i terninger (bestem selv størrelsen), og vend dem i chokoladen. 

.... Personligt synes jeg at det er hyggeligt med lidt topping, så jeg brugte kokosmel på nogle af dem. 

Og wupti, der fik du hurtigt lavet noget forholdsvist sundt og proteinholdigt julekonfekt! 




tirsdag den 26. november 2013

Frisk og sprødt!

Nu lovede jeg i mit tidligere indlæg, at jeg ville lave et december-indlæg om et super lækker og sprødt tilbehør, som vi i vores familie har gjort til tradition at have ved julebordet. 

Hvis du aldrig har været til den lune traditionelle rødkål, så kommer der her en helt fantastisk opskrift på en rødkålssalat der er frisk, sprød og ikke mindst helt fantastisk som tilbehør til lidt federe mad. 


Rødkålssalat med æbler og appelsin

Ingredienser: (4 pers.) 
400 g rødkål
200 g æbler
220 g appelsin
20 g citronsaft
40 g mandler (eller valnødder)
1 dl. tørrede tranebær

Fremgangsmåde:
1. Snit rødkålen i fine strimler
2. Skær æblerne i tern eller tynde både (lad bare skrællen forblive på)
3. Skræl appelsinerne og skær kødet i tern
4. Hæk nødderne (jeg kan godt lide at det er hakket groft)
5. Vend det hele sammen med citronsaft og trænebær, og lad det trække i 10-15 min. inden servering





... Men fordi jeg allerede er i julehumør, vil jeg give jer en ekstra lille lækker salat, der passer perfekt til denne kolde tid. Den er personligt blevet min yndlingssalat, fordi den er lidt mere speciel end andre "almindelige" salater.


Rødbedesalat med kål

Ingredienser: 
250 g rødbeder
200 g kål (både spidskål og hvidkål kan bruges)
2 æbler
50 g jumborosiner
En dusk persille
1 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft
30 g mandler (eller ristede græskarkerner)
1 knivspids salt

Fremgangsmåde:
1. Snit kålen i fine strimler
2. Skræl rødbederne og riv dem på et rivejern
3. Skær æblerne i tern eller tynde både (lad bare skrællen forblive på) 
4. Hæk nødderne (jeg kan godt lide at det er hakket groft) (eller rist græskarkernernes på en pande)
5. Vend det hele sammen med citronsaft, olivenolie, rosiner, persille og salt og lad det trække i 10-15 min. inden servering

fredag den 22. november 2013

Julens fristelser

Juletiden er snart over os, og det er en tid hvor det er let at falde i! Hjemmelavet konfekt, pebernødder, diverse julekager osv. osv. osv. JEG KUNNE BLIVE VED!

Men frygt ej - for du kan sagtens indtage noget der smager uartigt uden at være det! Så selvom du har ændret livsstil, kan du sagtens nyde julen i lige så stor stil som andre - du indtager bare ikke den samme mængder kalorier - og hvem er så vinderen? DIG!

Når jeg skal lave nogle sunde alternativer til diverse snacks, brød og generelt mad, finder jeg blandt andet min inspiration på hjemmesiden:



www.proteinopskrifter.dk

Morten Svane, som er manden bag denne geniale hjemmeside, genskaber alt det usunde som du kan købe i supermarkederne, bare på en sund måde!
Så selvom du føler at du synder, så gør du det faktisk ikke! ..men du skal selvfølgelig ikke spise hele portionen på en gang! Det skal dog siges, at Morten anvender proteinpulver i alle hans opskrifter, så er du ikke tilhænger af proteinpulver, så er hjemmesiden nok ikke noget for dig - men den er god som low-carb inspiration!

To opskrifter som jeg selv er blevet helt vild i varmen med, at hans "sunde romkugler med højt proteinindhold" og hans svar på "Snøfler" (og ja, det er Karan Volfs snøfler jeg taler om).

Så hvis du også tænker, "I have to try this awesomeness", så får du opskrifterne på de to ting her på bloggen (LUCKY YOU!)


Sunde romkugler med højt proteinindhold

Indgredienser:

40 g kokosmel, Superfruit
5 g kakaopulver, ægte
20 g sukrin
40 g impact whey protein, Chocolate caramel
35 g skummetmælk
10 g rom aroma, Dr. Oetker
5 g kokosmel
35 g mandelmel
25 g banan
35 g havregryn, finvalsede


Fremgangsmåde:
  1. Mos banan i en skål og kom proteinpulver, kakaopulver, affedtet kokosmel, sukrin og havregryn i.
  2. Hæld herefter mælk og romessens udover de tørre ingredienser.
  3. Ælt de tørre ingredienser sammen med væsken – det skal æltes godt igennem indtil det bliver til en sammenhængende masse.
  4. Når en fast masse er opnået, brækkes stykker af og formes til kugler. Størrelsen er et spørgsmål om præference. Jeg har lavet denne opskrift 4 gange indtil videre og har fået 10-12 kugler ud af det hver gang.
  5. Fugt hænderne i lidt vand og kom det på romkuglerne, så de klistrer lidt og rul dem herefter i kokosflager.
  6. Kom dem eventuelt i fryseren i 5-10 minutter, men det er ikke nødvendigt.



Low carb snøfler

Ingredienser:

30 g kokosmel
50 g proteinpulver med chokoladesmag
20 g mandelmel (eller blendede mandler)
10 g sukrin30 g quinoaflager (eller havregryn)50 g light kokosmælk (eller alm. mælk)25 g økologiske tranebær (kan udelades eller erstattes af rosiner)25 g mørk chokolade (80 % eller derover)10 g ren kakaopulver1,5 tsk romessens

Fremgangsmåde:
  1. Bland proteinpulver (jeg brugte chokolade herfra), quinoaflager (kan købes i helsebutikker), mandelmel, sukrin og kokosmel i en skål
  2. Kom herefter kokosmælk og romessens i. Forsøg at få essensen til at dække så meget af “dejen” som muligt. Hold igen med væsken – det kan godt ligne dejen slet ikke kan hænge sammen, men det skal blot æltes lidt rundt, så begynder det at hænge sammen. 50 ml passede perfekt til min portion.
  3. Kom tranebærrene i. De kan udelades, men jeg synes de bidrog rigtig godt til smagen. Mit bud er at rosiner og vil gøre sig fremragende i opskriften. Ælt dejen og form den til en stor kugle
  4. Form herefter 5 proteinbarer (eller mindre eller flere – det er et spørgsmål om hvor store I foretrækker dem) på et stykke bagepapir
  5. Smelt chokoladen i en glasskål – hæld det udover proteinbarerne eller gør som jeg gjorde; dyp barerne i det (sørg for at få siderne og enderne med.
  6. Kom proteinbarerne i fryseren i 20-25 minutter – og så er de klar til at blive spist. De kan opbevares i køleskabet efterfølgende.


Her var et bevis på, at du ikke behøver at gå ned med juledepression over, at du ikke kan få nogle snacks eller mærke at det er jul, for det kan du sagtens - du gør det bare i en meget sundere udgave! Vær ikke bange for at eksperimentere lidt selv. Det er også med til at gøre livsstilen sjov og spændende. Og nu hvor julen nærmer sig med hastige skridt, så ved jeg at Morten udgiver en jule e-bog, hvor han kommer med inspirerende opskrifter på blandt andet pebernødder, konfekt, diverse julekager, brød osv. 
For mig personligt går det ud på, at få det der smager så fantastisk og uartigt, til at smage lige så fantastisk uden at være uartigt - på den måde kan jeg spise f.eks. en romkugle eller to til aftenkaffen uden at få dårlig samvittighed! 

Men lov mig nu at se bort fra din livsstil juleaften! Det er i hvert fald noget jeg har givet mig selv lov til at gøre. For ligemeget hvor meget jeg elsker at leve sundt, træne og se min krop udvikle sig til at blive et muskelbundt, så vil jeg også have lov til at mærke at det er jul for alvor! Så hvis du skal have and, gås, flæskesteg eller andet lækkert kød, så hold dig ikke tilbage (det er trods alt stadig protein)! Fyld op med hvide kartofler, brunede kartofler, brun sovs, rødkål, waldorfsalat, æbler med gele, franske kartoffelchips og hvad ved jeg. Og ikke nok med det, så nyd den risalamande med kirsebærsovs, og spis nu det konfekt som din mor har lavet! Bare fordi du synder den ene aften, så ødelægger det ikke dit kaloriebudget, hvis du bare holder det til den ene dag/aften. Hvis du alligevel føler en lille synd, så løb en skøn morgentur juleaftensmorgen og dagen efter. Så er dagen i hvert fald sat godt i gang. 


Men til alle mine læsere; så ønsker jeg jer en rigtig glæde og sund jul. I løbet af december lægger jeg flere juleoplæg op omkring mad, eksperimenter med konfekt og bagværk og hvad der ellers lige falder mig ind. 


En lille teaser til et "december-indlæg": der bliver udgivet en ny opskrift på et frisk og sprød "pust" til julemiddagen, som er et godt afbræk fra julemadens ellers så fede mad - vores familie har gjort det til en tradition, at have den med som et frisk tilbehør. 



GLÆDELIG SUND JUL! 


mandag den 11. november 2013

Changing is my passion

... Så kom der reelle tal på! 
Den 12. oktober fik min krop sat tal på dens sundhed hos In Body Care i Aalborg. Jeg fandt ud af at min krop generelt var meget sund!
Proteinindholdet og mineralerne lå over normalen, hvilket blot beviser at jeg har en kraftig knoglebygning - surprise! 

MEN! - Jeg har altid vidst at min nedre del af kroppen (dvs. mine ben), har været større end resten af kroppen. Jeg har valgt at kalde det "håndbold-lår".
Efter mit besøg hos Jesper i In Body Care, fik jeg noget af et chok, da jeg fandt ud af at hele min krop havde en muskelmasse på 32,9 kg, en fedtmasse på 22,4 kg og en fedtprocent på 27,7 %! Det var jeg OVERHOVEDET ikke tilfreds med, men en lille stemme i baghovedet blev ved med at sige til mig: "prøv og tænk på hvordan det så ud før du startede din livsstilsændring!!!" 
... og det er selvfølgelig rigtigt - for jeg er sgu nået langt siden mit udgangspunkt den 12. juni 2013.

Efter denne analyse, fik jeg lavet en kostplan som kan ses i mit tidligere opslag "I'm creating myself". Denne kostplan fulgte jeg i 2 uger, og så skulle jeg til kropsanalyse igen.

... Jeg fik et chok!
På 2 uger havde jeg rykket mig så meget, at jeg havde svært ved at tro på det! Muskelmassen sagde 34,5 kg, fedtmassen lå på 17,8 kg og fedtprocent var nede på 22,6 %! WHAT! På blot 2 uger med en skræddersyet kostplan og samme mængde træning, havde jeg smidt 5,1 % i fedt, tabt 4,6 kg fedt og taget 1,6 kg muskelmasse på - I'm speechless! 

Det bedste af det hele er, at jeg spiser mere end jeg længe har gjort! Jeg føler aldrig sult, og jeg bliver så mæt af det mad jeg spiser, at det giver den bedste tilfredshed! Thumbs up.

.. Det næste ryk
Siden sidste måling, skal jeg gå i en måned for at se hvad der så sker. Samme kostplan og træningsmængde - men Jesper og jeg skal undersøge om der sker en stagnering, eller om kroppen stadig bliver ved med at forandre sig så markant! Personligt har jeg et håb om, at jeg (om nu 2,5 uge) kan have en fedtprocent på 20 % eller der under - hvad vægten siger er mig ligemeget!

... For 5 måneder siden
I alt har jeg været i gang i 5 måneder med min livsstilændring, og jeg har aldrig i mit liv været så glad og positiv. Det har virkelig gjort noget ved mig personligt at ændre min måde at leve på. På målebåndet er der sket en markant ændring:
I alt er der røget 31,1 cm, men vægten har ikke rykket sig særlig meget. Ca 5 kg. er der røget, men jeg husker på, at grunden til at den ikke har ændret sig mere, er fordi jeg har fået en markant større muskelmasse.

Jeg har har haft et mål om at jeg vil være stærkere og mere fit end nogensinde i 2014, og dette mål er allerede nået. Næsten hver uge sættes der nye personlig rekorder! Om det er min styrketræning eller løb, så rykker jeg mig hele tiden i den rigtige retning - og de "små" ændringer beviser at tager min livsstilsændring skridt for skridt.

For husk på; en livsstilsændring er noget der skal vare hele livet, noget DU skal kunne leve med uden at du synes, at livet bliver surt for dig. Elsk livet, elsk livsstilen, smil og vær' glad - for det skylder du dig selv!
... Jeg kan kun anbefale at komme i gang. Jeg lever i det, lever efter det - og jeg fortryder intet!



onsdag den 30. oktober 2013

low-carb protein-æblekage

Jeg har eksperimenteret med hvordan man kan gøre en æblekage så fedtfattig så mulig, og så have et højt proteinindhold.

JEG KNÆKKEDE KODEN! 

Næringsindholdet i kagen er følgende: 




PR. 100 GRAM ER DER KUN 96 kcal!!!! ..... Det er jo vanvittigt! 

Så her kan man virkelig snakke om, at du spiser noget der smager syndigt, men faktisk ikke er det! 


Ingredienser: 
3 dl skummetmælk
2 tsk bagepulver
50 g hvedemel
100 g kokosmel, Superfruit (kan erstattes af affedtet mandelmel - kan købes i helseforretninger eller bodyman) 
50 g impact whey protein, chocolate caramel (du kan også bruge vaniljeproteinpulver) 
3 medium Æg
600 g Æble, dansk
2 spsk kanel, stødt 
30 g sukrin (kan købes i helseforretninger eller bodyman) 

(evt. 20 gram hakket mandler - tilføjer du dem, ændrer næringsindeholdet sig i kagen) 

Fremgangsmåde: 
1. Skræl æblerne, og skær dem i både
2. Pisk æg og sukrin sammen til en luftig masse
3. Tilsæt mælk
4. Tilsæt alt tørstof (mel, kokosmel, proteinpulver, bagepulver og kanel) 
5. Tilsæt æblerne, og vend dem rundt i dejen. 
6. Dæk en springform til med bagepapir, og hæld dejen i formen. 
7. Bag kagen i 30 min på 175 grader på nederste rille i ovnen. 

* Har du lyst til at have noget ekstra lækkert til den lune æblekage, så kan du røre noget skyr op med en vaniljestang og sukrin (smag dig til hvor sød den skal være). 


.... og værsgo' - et stk. lun og lækker æblekage! Perfekt til en kold efterårsdag. 



lørdag den 26. oktober 2013

Mit glas er halvt fyldt!

Kan du nikke genkende til dette:
  • Jeg gider ikke stå op - der er så gråt og koldt! 
  • Jeg orker ikke at løbe en tur..
  • Ingen energi
  • Humørsvingninger, hvor man let bliver irriteret
  • Vil egentlig hellere ligge på sofaen og glo fjernsyn, i stedet for at tage ned og træne hvis man keder sig. 
  • Føler ikke at der er ret meget overskud i hverdagen. 

Ovenstående ting kæmpede jeg meget med, før jeg startede på min nye livsstil. Jeg orkede ikke lige at tage turen ned i fitness, fordi sofaen egentlig tiltalte mig mere når jeg nu kedede mig. Når jeg havde fri fra skole, synes jeg ikke at jeg kunne finde overskuddet til lektierne, og generelt andre ting i min hverdag. Hvis folk stak lidt for meget til mig, tog jeg det meget personligt, hvilket resulterede i nogle sindssyge humørsvingninger. Nogle dage havde jeg bare lyst til at græde, og begrave mig under dynen, fordi jeg følte at jeg ikke var noget specielt, i og med at mit selvværd var utrolig lavt! 

Hvad så nu? 
Mange af disse ting er ikke længere opstående i min hverdag. De nærmeste personer i min hverdag, har lagt meget mærke til, er at jeg sprudler af energi og er mere positiv. Og hvor er det fantastisk! 

Det kan være svært at tro, men min træning har haft en stor betydning for, at jeg har fået mere energi og overskud til at klare hverdagens utallige opgaver - små som store. Selvfølgelig er det ikke kun træning der har været med til at ændre mit sind, men det har det jeg propper i munden også. 

"Du er hvad du spiser"

.. Du kender højest sandsynlig dette udsagn, men jeg kan nu fortælle dig at DET PASSER! 
Min kost er spækket op med friske grønsager og magert kød, der indeholder mindre fedt med MASSER af energi, hvilket går lige i blodet! Den energi jeg tilføjer mit corpus, brænder jeg af nede i træningslokalerne, hvor den får alt det den kan trække. Der kommer jeg ud med mine aggressioner (hvis jeg har nogle), og når jeg kommer hjem, så er der tømt ud af den negative energi (hvilket dine nærmeste sætter pris på!). Resultatet er hvis ret indlysende - du bliver et meget dejligere og gladere menneske at omgåes. OG TRO MIG - det kan hurtigt mærkes! 

Personligt har jeg arbejdet rigtig meget med det indre. Psyken er nemlig en meget stor faktor, når du skal påbegynde den nye livsstil. Ser du dit glas som halvt tomt, eller halvt fyldt? Eller rettere sagt, er du pessimist elle optimist? Jeg har lært at se tingene fra en optimistisk synsvinkel. Altid se det postive. Udstråler du positiv energi, vil folk også være mere positiv omkring dig, og der skabes mere harmoni i hverdagen.

Det kan være forskelligt fra person til person, men for mit vedkommen, så har træning og gode kostvaner virkelig gjort det nemt for mig, at være en mere glad person. Jeg får aldrig lyst til at sidde og have ondt af mig selv, for hvorfor skulle jeg? Hvis der er noget som jeg ikke er tilfreds med ved mig selv, så arbejder jeg bare på det. Du kan ikke få andre til at gøre det sure arbejde - det er kun dig selv, men andre kan være med til at give dig et skub i den rigtige retning.

Her for nylig fandt jeg ud af, hvor meget der i virkeligheden var sket med min krop ift. træning. Jeg har to billeder der er blevet taget helt på samme både, men det er tydeligt at se, at det ene er taget før min livsstilsændring, og det andet er efter. (der er ca. 5 mdr. forskel på de to billeder) Jeg bliver nemlig meget motiveret af at se min udvikling på billeder (men selvfølgelig også i hverdagen). Det er dog svært at se forandringerne, når du ser på dig selv hver dag - derfor anvender jeg billederne!

Jeg har aldrig i mit liv været så stolt af noget, som jeg har præsteret, og jeg vil ønske, at der er flere der kommer til at opleve denne følelse. For når man har det sådan, føler man at man kan klare hele verden.

SÅ VERDEN - KOM AN!!
I'm ready! ... 


Midt maj 2013 (før livsstilsændring) 

Sidst oktober 2013



Her er nogle andre billeder af min træning








 Dagens sidste kloge ord: 


tirsdag den 22. oktober 2013

I'm creating myself!



Sommeren 2013 blev starten for min nye livsstil, og jeg har nu sat mig et mål:

2014 skal være året hvor jeg er i min bedste kropslige form

.. Hvorfor sådan et mål?
Jeg har nu været i gang med min livsstilsændring i godt 4 måneder, og jeg har ALDRIG i mit liv, været så glad som jeg er nu. Jeg har fået et helt nyt syn på livet - jeg respekterer det, og jeg respekterer de valg og fravalg, som jeg tager. 

Jeg er begyndt at kunne se mig selv i spejlet, og være bare lidt tilfreds med det spejlbilledet viser. Det har ikke altid været nemt at tænke positive tanker om mig selv. For selvom jeg ud ad til altid har virket som en stærk person, så har jeg desværre altid være yderst destruktiv overfor mig selv. Jeg ved at der er mange personer, der specielt kan nikke genkende til det. Alle har en drøm om hvordan de ville ønske at de så ud - det havde jeg også! Men i stedet for kun at drømme om det, har jeg nu visket papiret helt rent, og jeg er lige så stille påbegyndt mit livsværk som jeg kalder: "I DID IT" - for jeg ved at jeg kan.. 

I og med at jeg sætter et personligt mål om at være i min bedste kropslige form i 2014, så bliver jeg nok aldrig helt tilfreds - men gør man nogensinde det? 
Mit projekt er en livsstilsændring - det vil sige, at det ikke bare er noget der sker nu og de næste par år frem. Nej, dette er blot en lille my af det der er i vente - og jeg glæder mig til at se, hvilke eventyrer som mit nye liv bringer mig ud på! 

.. Første eventyr! 
En af de første store beslutninger jeg har taget i min livsstilsændring, var at få lidt hjælp af en professionel. Jeg besluttede mig for at få en fuld kropsanalyse hos "In Body Care", hvor jeg fik en 24-parameters måling af min krop. Det viste sig, at min krop lå indenfor normalskalaen - nogle af tallene var bedre end andre, men generelt havde jeg en flot og sund krop, men der skulle gøres noget ved den fedtprocent! Den skal nemlig ned. 
Jesper, som er ejeren af In Body Care i Aalborg, besluttede sig for at lave "et projekt" ud af mig, så de næste 2 måneder skal Jesper og jeg se, om vi kan minimere fedtprocenten ved at udforme en kostplan, der er lavet personligt til mig. I forhold til det jeg plejer at spise, så spiser jeg pludselig omkring 300-400 kcal mere! Jeg tænkte bare "WHAT??? Vil du have mig til at spise mere?" 
Jeg spiser nu omkring 1800 kcal, og således ser min energifordeling pr. dag: 


Hver dag sidder jeg og laver kostplan til næste dag. Jeg sammensætter min mad, således jeg ca. rammer det udgangspunkt som jeg har fået af Jesper. Det kræver tid, men så snart man er inde i det, så kan man sagtens planlægge flere dage forud! 

Min kostplan for i dag ser f.eks. således ud: 



... Jamen hvordan laver du sådan en kostplan HVER DAG!?
Inde på hjemmesiden www.madlog.dk kan du oprette en konto, hvor du kan plotte alle dine madvare ind. Hjemmesiden har indkodet næste alle de madvarer, som du kan finde på, ind i deres system, så hvis du f.eks. skriver "knækbrød" - så kommer der forskellige varianter og mærker op, og så skal du bare finde den som DU spiser. Bagefter taster du mængden ind, og så beregner hjemmesiden selv hvor mange kcal det svarer til i alt, og hvordan det ser ud i hele dit daglige mad-regnskab. 

For at oprette sig på siden, skal du købe et abonnement, hvilket koster: 

1 uge = 25 kr. 
4 uger = 49 kr. 
10 uger = 99 kr. 
1 år = 499 kr. 

For en hjemmeside som hjælper dig SÅ meget ift. kosten, så er det ALLE pengene værd. 

Som sagt, så laver jeg min egen kostplan ud fra de retningslinjer som jeg har fået af Jesper. For at følge min udvikling, så får jeg kropsanalyser hver 14. dag, hvilket hjælper både Jesper og jeg med at se, om min kostplan hænger godt sammen med den mængde træning, som jeg laver. 

Selvom jeg spiser mere nu end jeg længe har gjort, har jeg alligevel tabt mig 2 kg. på kun 1 uge! ... og jeg dyrker ikke mere motion nu! Det har simpelthen noget med sammensætningen af min kost at gøre. Derfor er jeg sikker på, at denne rejse kun bliver bedre og bedre. Så i samarbejde med Jesper, vil jeg lære en masse om mig selv, min krop og ikke mindst mine kostvaner. 

Det kræver meget arbejde at lave sit liv om, og man skal være fast besluttet på at lægge det gamle på hylden. Det kan være skræmmende, men tro mig, du ved når tiden er den rette for dig. Find din indre kriger frem, vis verden og ikke mindst dig selv, at du er stærkere end nogensinde før. 

torsdag den 17. oktober 2013

She did it

2 år og 17 kg - en kamp der blev vundet! 

I august 2011 besluttede den snart 24-årige Regina Baden Steiniche sig for, at hun skulle kreere en helt ny levevej. En vej der ikke skulle indeholde ulykke, dårligt selvværd og nedgang.


Hvornår startede det?
Som 16-årig startede Regina på Rødkilde Gymnasium. I løbet af det første år, begyndte hendes hverdag, at blive præget af dårlig kost og dårlige motionsvaner. I 2010 besluttede hun sig for, at flytte fra hendes vante omgivelser i Andkær, til Aalborg, for at studere Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Hun skulle nu lære at blive en selvstændig kvinde, men desværre eskalerede hendes sundhedsmæssige forhold sig negativt, og tallene på vægten begyndte at stige stødt. Lysten til at stige på vægten blev mindre og mindre, samtidig med at hun blev større og større. Som hun selv fortæller: "Jeg kunne ikke længere lade som ingenting. Jeg var rigtig ked af det og ulykkelig, og jeg kunne ikke holde ud at se på mig selv. Selvtilliden var helt i bund, og det gik ud over mit selvværd." 



Hendes vendepunkt!
I sommeren 2011 målte vægten 76,6 kg., og som Regina selv fortæller, så er det meget for en pige, der måler 163 cm. i højden. Men denne sommer kom vendepunktet i Reginas liv. 


"Jeg havde været på noget sommergospel for andet år i træk, og der var en kvinde ved navn Helle, som havde været ”turen igennem”. Hun fortalte om sin livsstilændring, sit vægttab og det faktum, at hun var blevet vejleder for Weight Watchers. Jeg var meget inspireret, og sammen med en veninde, som jeg havde mødt til sommergospel, besluttede vi sammen, at nu skulle det være nu."

I august 2011 besluttede Regina sig for, at tiden var inde til at ændre sit liv. Hun meldte sig ind i Weight Watchers, og i samarbejde med dem, fandt de frem til Reginas første mål: at blive normalvægtig.



Den første svære tid
Regina har det meste af sit liv, kæmpet med svagheden for slik og søde sager. Derfor lå fokus i starten på, at vænne sig af med denne svaghed, og derimod begynde at blive mere komfortable grønsager og magert kød i mindre portionsstørrelser. Derudover havde Regina og Weight Watchers fokus på alkoholindtaget. Som Regina selv fortæller, så vidste hun allerede på daværende tidspunkt, at alkohol er utrolig usundt for den sundhedsmæssige karakter. Derfor skulle alting planlægges ned i mindste detalje, mht. kosten, og senere hen motionen, når Regina skulle en tur i Jomfru Ane Gade. I stedet for at indtage en pizza med ekstra dressing, som efterhånden er blevet en tradition inden alle byture startes, så havde Regina forberedt en madpakke hjemmefra. På denne måde, var det nemmere for hende, at holde sig i skindet og ikke falde i.Overskuddet til træning i starten var minimal, men efterhånden begyndte det at blive nemmere med de nye kostvaner, og dermed steg motivationen og overskuddet til træning.



YES! Det er lige mig det her
Som sagt, begyndte Regina at vænne sig til sin nye kostvaner. Hun havde pludselig motivationen til at begynde at dyrke en form for sport og motion! Hun investerede i en ny fin og dyr mountainbike, som blev hendes passion. I takt med at kiloene raslede af hende, og hun fik mere blod på tanden, besluttede hun sig for at melde sig ind i et fitnesscenter. Her fik hun øjnene op for de mange holdtræningsmuligheder, som centeret havde at tilbyde. 


"Efterhånden som jeg blev lettere og lettere, blev det også nemmere og nemmere, og ikke mindst sjovere at dyrke motion." 

En gang om ugen, blev Regina vejet og vejledt af Weight Watchers. Der blev sat forskellige delmål, men efter et stykke tid, opsatte de et endeligt mål: ramme de 63 kg. Med hjælp fra familie og venner, og ikke mindst Weight Watchers, fandt Regina en indre styrke frem, som hun ikke troede at hun besad.



2013 - nutiden. Hvad er der sket? 
Cirka 2 år efter at Regina påbegyndte kampen mod kiloene, er hun endt på 60 kg. Det vil sige, at det er en vægtforskel på 16,6 kg i alt!


"Det har været en lang rejse, som aldrig ender. Jeg har perioder, hvor det hele er mere svært end andre, men jeg ved, at jeg aldrig vender tilbage til mit udgangspunkt. Jeg har forandret mig sammen med min krop, og jeg har bevist overfor mig selv, at jeg kan mere end jeg troede." 

Kampen mod kiloene har været hård, men i følge Regina har det været alle tårerne, og ikke mindst smilene værd! Når hun ser tilbage på sin fordring, kan hun hurtigt konkludere, at hun i løbet af sin 2-årige kamp, har fået det meget bedre med sig selv. "Jeg vil aldrig blive tilfreds, men jeg er bestemt mere tilfreds nu, end jeg nogensinde har været før." Som Regina selv fortæller, så er hun ikke længere flov over sig selv og sin krop, og hun kan endelig købe det tøj, som hun har lyst til. 



Reginas råd til andre
"Find motivationen før du prøver! Uden ægte motivation ændrer man ikke livsstil. Jeg har set alt for mange tabe rigtig mange kilo, og være simpelthen så sunde en periode men falde tilbage kort efter. Det handler om at finde det rigtige tidspunkt i livet; Bare rolig, det tidspunkt skal nok komme!" 


Reginas personlige udvikling er tydelig både at se og mærke på hende. Det er ikke blot det udseendesmæssige, men også det personlighedsmæssige. Hun er en mere glad og udadvendt person, der tør at sige til sig selv "jeg er god nok!". Som hun tidligere fortalte, så er kampen ikke slut, og den slutter aldrig. Men Regina har fundet sin levevej, og denne vej er hun nu i gang med at udforske. 


2 år er ingen tid! Men for at have en færdigstående bygning, skal man første og fremmest vende alle sten, for at kunne bygge et godt fundament. Derefter kan man begynde at bygge ovenpå fundamentet. Det er ikke sikkert, at man når at se det færdige bygningsresultat - men er det vigtigt? Måske i nogens tilfælde! I mange tilfælde er det dog yderst fundenmentalt, at se på processen frem for produktet, og hvordan enhver sten udgør en unik del i bygningsarbejdet. 


Starten i august 2011


Resultatet i sommeren 2013



En stor tak skal det lyde til Regina Baden Steiniche, for at dele sin historie med mig og læserne. Du kommer til at være inspirationskilde for mange. Jeg har stor respekt for det du har formået at skabe! Tak. 

onsdag den 16. oktober 2013

Efterårssuppe

Efteråret banker på døren!
.. Det er derfor tid til at bruge de skønne råvarer, som naturen bringer.


Er du træt af den almindelige "konfirmationssuppe" med de klassiske kød og melboller, eller den karrysuppe som man bare ALTID laver?
Her kommer der en super cremet og yderst delikat efterårssuppe, som giver dine smagsløj en dejlig sødme der blander sig med en fantastisk hede - og tilsammen skaber den en dybde, som forkæler krop og sjæl.

Hokaidosuppen vil give dig en ny horisont indenfor supper!

Ingredienser: 
1 hokaido (gerne økologisk!)
1 frisk chili
1 løg
1 rød peber
2 dl. kokosmælk
Alm. mælk
1 L grønsagsboullion
4 skiver ingefær
3-4 fed hvidløg
Olivenolie
Tørret timian
Salt og peber
(evt. chiliflager)
Lækker fuldkornflutes/stykke/bolle

Fremgangsmåde: 
1. Hvis du bruger en økologisk hokaido, renser du blot skallen - er det IKKE en økologisk hokaido, så skræller du den.
2. Flæk hokaidoen i to, fjern kernerne og skær hokaidoen i tern.
3. Pil løget og hak det groft.
4. Blancher hokaidoen og løget i en smule olivenolie (brug en rigelig stor gryde!)
5. Tilsæt grønsagsboullionen og lad det småkoge.
6. Skær rød peberfrugt i tern, hak chilien fint, skær 4 skiver ingefær, skær hvidløgene i 4 tern.
7. Tilsæt ovenstående i gryden, og tilsæt en smule timian, salt og peber.
8. Lad ingredienserne småkoge i 10 min.
9. Anvend en stavblender til at blende ingredienserne, således det bliver lækkert cremet uden klumper.
10. Kog hokaidoblandingen op igen, og tilsæt kokosmælken.
11. Er suppen for tyk, tilføjes der alm. mælk, således det bliver mere flydende.
12. Lad suppen koge op, og smag til med salt og peber (evt. chiliflager, hvis der ønskes mere hede)


.. Suppen er nu klar til at nyde med lunt stykke fuldkornsbrød til. Hvis du har lyst, kan du på en pande, riste nogle græskarkerner med en smule salt og chili, og drysse ud over suppen til sidst.

...Velbekomme... 
& godt efterår!


søndag den 13. oktober 2013

Grov pizza med kylling

Kan man godt synde uden egentlig at gøre det? 
- JA! Det kan man godt! 

.. Denne super sprøde og lækre pizza forkæler ganen, så det halve kunne være nok - og så er den lavet på fuldkorn og sunde madvarer. Mmmmmh!


Ingredienser: 
1 stk. grov pizzadej (find enten en opskrift, eller køb en færdiglavet dej - gjorde jeg)
400 g hakket kyllingekød (3-7 %)
2-3 spsk. pizzasauce
2 spsk. barbequesauce
1 ps. light mozzeralla (højt proteinindhold)
1-2 spsk tørret chiliflager (alt efter hvor stærkt det skal være)
4 fed hvidløg
ca. 1/2 squash
1 rød peber
1 håndfuld persille
2 stk. champignon
2 spsk. olivenolie
Salt


Fremgangsmåde:
1. Tænd ovnen på 200 grader varmluftovn
2. Rul pizzadejen ud på bagepapir, og prik hul i dejen med en gaffel
3. Forbag dejen i ca. 5 min (begynder at ane en gylden farve)
4. Steg hakket kyllingekød i olie med hvidløg og chiliflager, tilføj til sidst hakket persille og smag til med salt
5. Hak peberfrugt og squash i tern (1 x 1 cm), og skær champingnonen i skiver.
6. Tag pizzaen ud af ovnen efter 5 min., og smør pizzasauce og barbequesauce på bunden.
7. Drys en smule mozzarella på bunden, og kom kyllingekødet ovenpå (NB! Dræn væsken fra kødet væk, ellers bliver pizzabunden ikke sprød!)
8. Tilføj peberfrugt, squash og champingnon.
9. Drys til sidst pizzaen med det sidste mozzarella, og sæt pizzaen midt i ovnen.
10. Pizzaen bages i 10-15 min. til skorpen og mozzarellaen er lækker gyldenbrun.


WUPTI! 
- Et stk. sund og yderst lækker grov pizza med kylling! 


...Velkbekomme....





lørdag den 5. oktober 2013

Lækkersulten??

... Så se her!

Blev lidt kreativ i køkkenet, og har fået bikset denne lækre fedtfattige kage sammen! Mums....

Bannana/kanelos kaé (Banan/kanel kage) 
.. med mandler, rosiner og havregryn 


Egnet til 4 pers. 

Ingredienser: 
4 modne bananer 
4 æg
1 tsk. bagepulver 
2-4 spsk. hvedemel 
1 håndfuld rosiner
1 håndfuld mandler
1 håndfuld havregryn 
2 spsk. kanel (kan diferentieres - så smag selv efter) 
ca. 1 spsk. akacie-honning 

How you do it: 
1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft 
2. Blend bananerne til mos med en stavblender
3. Tilføj æggene og pisk sammen 
4. Hak mandler og rosiner (gerne groft) 
5. Tilføj resterende ingredienser til bananerne og æggene og rør det sammen 
6. Fedt formen (evt. med flydende becel) - eller brug bagepapir
7. Sæt kagen på en rist midt i ovnen, og bag den ca. 25-30 min.  


& WOLA! 
- 1 stk. super lækker og fedtfattig kage til eftermiddagskaffen. VELBEKOMME!